Mandipia Lauritsen Gade Frost giver koncert i Skanderborg

Mandipira / Lauritsen / Gade / Frost

Miriam Mandipira – vokal
Kjeld Lauritsen – hammondorgel
Per Gade – guitar
Søren Frost – trommer

Sted: Walthers Musikcafe, Adelgade 115, 8660 Skanderborg
Billetter
torsdag
d. 16. september
Kl. 20:00

Denne koncert er en lækkerbidsken for både jazz- og bluesfans med alt fra swingende jazz over smukke ballader til swedig blues og funkmusik. Alt udført på et højt professionelt niveau og med stor spilleglæde!

I front er sangerinden Miriam Mandipira. Med rødder i Zimbabwe har hun de senere år været et kærkomment indslag på den danske jazz- og bluesscene. Inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald og Aretha Franklin har hun sunget sig ind I de danske hjerter. Miriam Mandipira giver desuden prøver på populære sange fra sit elskede Afrika. Med Miriam Mandipira venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner!

Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet ”The Organizers” sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Siden da har han udgivet 6 CDer i eget navn foruden et par plader med Big Band.

Guitaristen Per Gade er en af de mest efterspurgte danske guitarister og er bl.a. guitarist i DR Big Band. Han dækker et bredt spektrum fra swingmusik til blues og moderne jazz. Som solist er han særdeles markant, men samtidig er han en smagfuld akkompagnatør, der altid får det bedste ud af sine medspillere.

Trioen kompletteres nu af Søren Frost, der efter mange år med Skipper/Just/Frost og DR bigband vil fyre op under trommerne med sine fede grooves. Hans eminente teknik og store kendskab til jazzens og bluesens mange stilarter gør ham til det ideelle valg til et hårdtswingende jazz- og bluesband som dette. Hans kærlighed til New Orleansmusikken i dens mange former vil desuden bringe et party-element til bandet.

Med Miriam Mandipira og bandet venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner!

X

Tilmeld dig herunder!