jan_harbeck_quartet

Jan Harbeck Quartet

Jan Harbeck: tenorsax
Henrik Gunde: piano
Eske Nørrelykke: bas
Anders Holm: trommer

Sted: Designmejeriet, Alhøjvej 2, Stilling, 8660 Skanderborg
lørdag
d. 11. september
Kl. 20:00

Jan Harbeck Quartet har spillet mere end 500 koncerter over det meste af Europa, siden de i 2008 modtog prisen for ‘In the Still of the Night’ som Årets Jazzplade ved Danish Music Awards. Orkestrets fire udgivelser på Stunt Records er blandt de absolut bedst sælgende danske jazzplader.

Helt sensationelt er musikken fra den seneste plade The Sound The Rhythm blevet streamet mere end 5 millioner gange på Spotify.
Jazz Special skriver: ”Det er suverænt og tidløst.”
Politiken giver den 5 hjerter: ”Det er simpelthen god musik.”

Kvartetten spiller både Harbecks egne kompositioner og udvalgte jazzstandards af den mere sjældne art. Fælles for dem er dog, at den stærke melodi og den til tider melankolske dramatik er i centrum. Musikken bekender sig til jazzens historie og har samtidig et personligt særpræg, hvor hver af de fire musikere bidrager til helheden. Kvartetten formår at skabe et intimt rum med en akustisk balanceret lyd, hvor intet står mellem publikum og musikere.

Jan Harbeck og Henrik Gunde modtog i 2018 sammen den prestigefulde Ben Webster Pris.

Musikken på The Sound The Rhythm er generøs, detaljerig, sanselig og stemningsfuld. Og fremfor alt: varm. Præget af ro, harmoni og nærvær. Og vel egentlig glæde – ved livet, musikken, kunsten. Foruden af teknisk overskud. Nok er året stadig ungt, men The Sound The Rhythm er ikke desto mindre årets hidtil bedste, danske jazzalbum.” – ivanrod.dk

X

Tilmeld dig herunder!