Vindere af "Ung Jazz 2016"

I Just Came From The Moon

I Just Came From The Moon vandt "Ung Jazz 2016" og har siden da fået flotte anmeldelser for både albums og koncerter i Danmark og udlandet.
Sted: Walthers Musikcafe, Adelgade 115, 8660 Skanderborg
Billetter
lørdag
d. 12. september
Kl. 20:00:00

Et begejstret anmelderkorps har for alvor taget I Just Came From The Moon til sig og rost den Aarhus-baserede kvintet for evnen til at forene jazzens inderlige skrøbelighed med en mere moderne indie-lyd.

Bandet startede som en udvidelse af et tæt venskab mellem fem drenge på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. I 2016 ansøgte de om en plads i den landsdækkende konkurrence ‘Ung Jazz’ og få måneder senere blev de hyldet som vindere på et udsolgt JazzHouse i København. Det ledte til en lang række koncerter på store spillesteder og festivaler, heriblandt en koncert i DRs koncerthus og på legendariske Montmartre, men det gjorde det også muligt at dokumentere musikken på et debutalbum. I starten af 2017 udgav I Just Came From The Moon ‘Hoax’, og albummet blev straks mødt med rosende ord fra både danske aviser og internationale blogs.

Melodies are crisp and clear, and the ensemble is just as talented at giving them new shape and form within the span of one song as they are with its introduction. [ ] for each stroke of beauty, there’s an equal balance of edge, so nothing can be predicted and the anticipation never dies down.
– Om“Hoax”. Dave Summer, Bird Is The Worm. June 2017.

De fem musikere sørger for nuancer og liv, så musikken bare kommer lige ned fra månen – og omfavner.
★★★★★☆ – Om “Hoax”. Kjeld Fransen, Berlingske. Oktober 2017.

Musikere:
Jonas Scheffler – Trompet
Nis Myrtue – Tenor Saxofon
Nikolaj Bugge – Guitar og keys
Frederik Hagner – Kontrabas
Tobias Andreassen – Trommer

Koncerten støttes økonomisk af Kultursamvirket i Skanderborg, Skanderborg Festivalklub samt Statens Kunstråd.

X

Tilmeld dig herunder!