Ginne Marker Skanderborg

Ginne Marker

Den prisvindende sanger Ginne Marker

Sted: Walthers Musikcafe, Adelgade 115, 8660 Skanderborg
Billetter
torsdag
d. 26. august
Kl. 20:00

Den prisvindende sanger, komponist og guitarist, Ginne Marker, har indtaget danskernes hjerter med sine iørefaldende kompositioner og sin smukke og inderlige sangstemme. Ginne var indstillet til 3 GAFFA-priser i 2020: Årets Danske Udgivelse, Årets Danske Solist og Årets Nye Danske Navn, og har spillet support for både Signe Svendsen, Claus Hempler og Carl Emil Petersen.

På trods af sin unge alder har hun allerede vundet et hav af priser, bl.a.
Carl Prisen 2020: “Årets Komponist (jazz)” for sit debutalbum og “Årets Talent”.
“Årets Nordjyske Jazznavn 2020”.
“Klaverstemmerens Musikpris 2018”.
En tredjeplads i JazzDanmarks nationale Jazzkonkurrence i 2019.

Ginne Markers prisvindende debutalbum, For Seasons to Come, udkom 15.11.19 på Giant Birch. Albummet er produceret af Aske Jacoby, og modtog bl.a. 4 hjerter i Politiken og 5 stjerner i GAFFA, hvor albummet kaldes “et af de bedste singer-songwriter/vokaljazz debutalbum i et årti”.

Få måneder efter udgivelsesdatoen tæller For Seasons to Come sammenlagt over 4 millioner streams.
Derudover har JazzNyt udnævnt albummet som et af de ti bedste i 2019.

Ginne Marker er født og opvokset i Aalborg, hvor hun i 2016 modtog ”Aalborg Kommunes Kultur- og Talentpris” for sin sangskrivning og året efter vandt Skråens Band Battle og fik derved titlen ”Årets Nordjyske Sangskriver 2017”.

At møde et så rent og modent talent som Ginne Marker er uhørt sjældent.
Denne Aalborgensiske kunstner er en fremragende guitarist, en højt udviklet sangskriver og en sanger med en smuk og udtryksfuld stemme, der formidler dybe følelser på en stille, intens og rørende vis.
– Aske Jacoby

X

Tilmeld dig herunder!