Enrico Pieranuntzi Trio

Enrico Pieranunzi Trio - Skanderboirg Jazzklub
Tid: Fredag d. 8. marts 2019 kl. 20.00
Sted: Designmejeriet, Alhøjvej 2, Stilling, 8660 Skanderborg
Billetpris: kr. 200 + gebyr - medlemmer af Skanderborg Jazzklub: kr. 140 + gebyr
Ved salg i døren tillægges kr. 25
Billetsalg: Køb billet

Enrico Pieranuntzi Trio


Enrico Pieranunzi (IT) –piano
Thomas Fonesbæk (DK) – bas
Ulysses Owens (US) – trommer

Den italienske stjernepianist Enrico Pieranunzi har han samlet en ny, international trio med den danske bassist Thomas Fonnesbæk og den amerikanske trommeslager Ulysses Owens. De tre musikere er på så højt teknisk og musikalsk niveau, at næsten alt kan lade sig gøre. Glæd dig derfor til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige!

De 3 musikere mødtes første gang, da de blev sat til at spille sammen på det legendariske Jazzhus Montmartre i København. Det viste sig at være et særdeles godt match, og trioen indspiller i løbet af foråret 2019 et album på det legendariske pladeselskab Storyville.

Enrico Pieranunzi regnes for en af verdens bedste jazzpianister og har gennem sin lange karriere indspillet en lang række albums i eget navn og spillet med en perlerække af verdens største jazzmusikere, her iblandt Chet Baker, Lee Konitz, Paul Motian og mange andre. Han bor i rom og har som en af de få en omfattende karriere både som jazzpianist og som klassisk koncertpianist. Pieranunzi har lavet mere end 60 indspilninger i eget navn og mange hundreder som sideman.

Thomas Fonnesbæk regnes af mange for en af de allerbedste jazzbassister i Danmark. Han har spillet med stort set alle de store, danske jazznavne og spiller fast med flere internationale navne som bl.a. pianisterne Enrico Pieranunzi og Justin Kauflin.

Ulysses Owens er en af de mest efterspurgte amerikanske trommeslagere. Han er fast medlem af Christian McBride Trio og har spillet fast med bl.a. Diane Schuur, Wynton Marsalis, Kurt Elling og Monty Alexander.


Koncerten støttes økonomisk af Kultursamvirket i Skanderborg, Skanderborg Festivalklub samt Statens Kunstråd.

<<= TILBAGE