Bobo Moreno, Bo Stief, Ole Kock Hansen

Bobo Moreno Ole Kock Hansen Bo Stief
Tid: Lørdag d. 5. Oktober 2019 kl. 20.00
Sted: Designmejeriet, Alhøjvej 2, Stilling, 8660 Skanderborg
Billetpris: kr. 175 + gebyr - medlemmer af Skanderborg Jazzklub: kr. 145 + gebyr
Ved salg i døren tillægges kr. 25
Billetsalg: Køb billet

Dansk trio i verdensklasse

Du vil denne aften opleve tre giganter fra den danske jazzscene. Hver især har de tre musikere afsat væsentlige fodaftryk i dansk jazzhistorie.

Tre stærke mænd viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano, bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på grovswing og knappenålsstemning.

Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rythm&Blues og Jazz, med et sangvalg, der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.

Bobo Moreno har i de sidste 25 år vist sig som en af de største sangere herhjemme. Ole Kock Hansen og Bo Stief har siden midttresserne været toneangivende ikoner på musikscenen.

Siden 2007 har deres koncerter begejstret publikum i Danmark, Sverige og Frankrig. 2010 bød på den meget roste CD 50 Ways To Leave Your Lover, som blev vel modtaget af både anmeldere og lyttere.

Medvirkende:
Bobo Moreno - sang
Ole Kock Hansen - klaver
Bo Stief - bas

<<= TILBAGE